Robotterne kommer

Klokken er 2 om natten en lun nat i september 2030. Overalt i gaderne, på landevejene, på motorvejene kører førerløse biler rundt.

Døgnet rundt fragter de passagerer og varer rundt i hele landet. Om natten kører førerløse lastbiler ud fra grossistvirksomhederns centrallagre, hvor robotter har pakket dem hurtigere og mere effektivt end noget menneske kunne gøre. Robotterne kan hente oplysninger om, præcis hvor mange paller eller enheder, der skal leveres til supermarkederne og pakke bilerne efter den optimale rute.

Fremme ved supermarkedernes varemodtagelse kører automatiske gaffeltrucks paller med varer ind på supermarkedets lager. Herinde åbner andre robotter pallerne og fylder varerne direkte ind på supermarkedets hylder. De fleste supermarkeder har åbent døgnet rundt, for selvom der ikke er mange kunder om natten, er det stort set robotter, der har overtaget alle rutineprægede opgaver, så som vareopfyldning, rengøring og i nogle tilfælde også at hjælpe kunder med at finde frem til de varer, de ikke lige kan finde på hylden. Så en enkelt menneskelig medarbejder eller to kan holde et helt supermarked kørende en hel nat igennem og holde øje med, om robotterne fejlfunktionerer.

Ude på gaden foran supermarkedet luner nogle af de efterhånden mange hjemløse sig ved at tænde et bål af affald i skraldespandene. Nogle af dem plejede – ironisk nok – at arbejde med at gøre rent og fylde varer op i supermarkedet.

Men dem uden uddannelse var de første, der begyndte at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet, efterhånden som robotterne blev billigere i både anskaffelse og drift, mere pålidelige og i stand til at udføre mere og mere avancerede arbejdsopgaver. Chauffører, lagerarbejdere, rengøringsfolk, opvaskere.

De, der klarede sig, var dem, der enten fik taget en uddannelse i tide eller gik over til fjenden i tide og sikrede sig nogle af de få jobs, der gik ud på at overvåge de robotter, der havde taget deres og kollegernes arbejde. KAPO’er kaldte man dem, når bølgerne ind i mellem gik højt – men henvisning til de koncentrationslejrfanger, der havde skaffet sig privilegier ved at være håndlangere for tyskerne og holde orden i fangernes rækker. De var lige så velsete som skruebrækker og uorganiserede havde været det i under arbejdskampene for 100 år siden.

I Finansministeriet har rengøringsrobotterne selskab af fuldmægtige (ikke så mange som før - de, der bare kunne regne og lave analyser er også erstattet - kun dem, der formår at tænke politisk og strategisk er tilbage) og kontorchefer, der arbejder til langt ud på natten. Sidste hånd er ved at blive lagt på forslaget til årets finanslov. Som de tidligere år, er det et dystert billede, der tegner sig for de offentlige finanser, og nye nedskæringer venter på sundhed, folkeskole og ældrepleje. Heldigvis er der stadig ansatte alle steder, der kan erstattes af robotter.

Flere og flere af de arbejdstagere, der kom ud på arbejdsmarkedet i en tidlig alder og bidrog til skatter gennem et langt arbejdsliv, er nu forvandlet til en udgift – en ny forsøgerbyrde.

Selv nok så mange barberinger af overførselsindkomsterne i takt med at skatteindtægterne faldt, har kunnet få dem ud i jobs, som simpelthen ikke længere findes. De robotter, der har taget deres jobs, betaler ikke skat. Det samme gælder mange af virksomhederne, som stryger gevinsten ved at have udskiftet ufaglært arbejdskraft med robotter. For godt nok er robotterne ikke dyre i hverken anskaffelse eller drift. Det dyre er den software, de skal betale licens for til deres moderselskaber, som er placeret i skattely.

Og det er blevet nemt at oprette et moderselskab i et skattely. Det er ikke længere dyrt betalte advokater og revisorer, der hjælper med det. Neurale netværk i de store revisionshuse analyserer konstant virksomheders regnskaber, kapitalstruktur, ejerskabsforhold og virksomheds- og skattelovgivning i lande over hele verden og kan på få sekunder simulere millioner af måder at skrue regnskabsprincipper, selskabskonstruktioner og placering sammen på den optimale måde, så deres ejere kan minimere deres skattebetalinger. Selskaber kan oprettes og likvideres på få sekunder i takt med at tidligere tiders ambitioner om digitalisering og effektivisering af den offentlige administration er blevet opfyldt over al forventning. Lovgivere og skattemyndigheder halter hele tiden ti skridt efter i deres forsøg på at lukke skattehuller. At lovgive og lave internationale skatteaftaler tager år – nye skattehuller kan identificeres og udnyttes på sekunder.

Der er stadig mange mennesker, der ikke kan erstattes af robotter. Ganske langsomt øges skattebyrden på deres arbejde for at forsørge de flere og flere, der erstattes af robotter. Mange er ved at være godt trætte af at forsørge folk, der ikke gad tage en uddannelse. Det holder ikke, tænker mange, at halvdelen af samfundet knokler som aldrig før, mens resten holder fri. Folk tænker tilbage på dengang, man naivt talte om ”fritidssamfundet”, og hvordan teknologien betød, at vi kun skulle arbejde 20 timer om ugen. Det mærker de ikke meget til.

Samfundet er langsomt blevet delt af en dybere og dybere kløft mellem dem, der har uddannelse og arbejde, og dem, der ikke har. Dem med arbejde lukker sig mere og mere sammen om sig selv i pæne boligkvarterer, som langsom forvandles til små fæstninger. Det starter med, at der bliver sat skilte og bomme op ved indkørslen til villakvarterer, fordi så mange uvedkommende lusker rundt og roder skraldespandene. Snart begynder der også at komme mange indbrud, så man begynder at sikre sig med hegn rundt om kvartererne og vagtrobotter.

Politiet har man opgivet at få hjælp fra – de er også skåret til benet og må fokusere mange af deres ressourcer på at bekæmpe de tiltagende sociale uroligheder.

Efter at flere betjente er blevet hårdt såret eller forbrændt af Molotov-cocktails i demonstrationer, har man lidt efter lidt accepteret at robotter bruges til at holde optøjerne nede med vandkanoner og tåregas. Fra fjernstyrede droner kan politiet desuden filme de demonstranter, der ansporer til vold og hærværk. En brøkdel af et sekunds øjenkontakt mellem en demonstrant og en drone er nok til en iris-identifikation, hvorefter politiet kan efterlyse demonstranten internationalt.

Det har ført til, at der er opstået en europæisk undergrundsbevægelse, hvis medlemmer lever i skjul og må bruge stjålne identiteter. Via internettet opfordrer de til oprør og fra deres skjul planlægger de mere og mere voldsomme aktioner mod robotter og samfundsinstitutioner – aktioner, der i stigende grad koster menneskelige dødsfald. Støtten til oprøret breder sig blandt samfundets bund, og der må anvendes mere og mere overvældende overmagt for at holde masserne i ro.

Over hele Europa diskuteres ikke, om der skal indføres dødsstraf og indgreb i ytringsfriheden, men HVILKE handlinger, der skal straffes med døden, og HVILKE ytringer, der skal forbydes.

Velkommen til fremtiden.