Efter Twitterstormen - Politiet på nettet

Oktoberstormen i går (i skrivende stund) viste, at Politiet for alvor har taget sociale medier til sig. Rundt omkring i landets politikredse glødede Twitterkonti’ene med løbende opdateringer om, hvordan situationen udviklede sig. Og det er jo positivt – men det stod også i skærende kontrast til, den larmende tavshed, der var på politikredsenes hjemmesider.


På Sydøstjyllands Politis hjemmeside var seneste nyt mens stormen rasede, træer knækkede, tage blæste af huse, broer lukkede og tog blev tvunget til at holde stille, at der havde været en stor politihundeøvelse ved Himmelbjerget – vel at mærke for 10 dage siden.

Offentligheden kunne også varme sig ved tanken om, at skraldespandsmysteriet allerede for 5 uger siden havde kunnet anses for opklaret.

Imens på samme politikreds’ Twitterprofil var der opdateringer hvert 3. minut. Trafikmeldinger, rapporter om tilskadekomne, status på oprydningsarbejde.

Politiet har høstet megen – og velfortjent – respekt for at have taget både Twitter og Facebook til sig.

Men kommunikationen under stormen viste, at det er sket på bekostning af kommunikationen på hjemmesiden, som alt andet lige må siges at være et medie med bredere appeal.

Mænd og personer med videregående uddannelser er voldsomt overrepræsenteret blandt politiets Twitterfølgere, og Politiet bør kommunikere bredt - specielt i en akutsituation.

Hvad er så problemet? Problemet er, at en offentlig myndighed bør ikke i en krisesituation lægge sin digitale kommunikationsindsats på en platform med så smal appel, som Twitter rent faktisk har.

Twitter fylder meget i journalister og kommunikationsfolks bevidsthed, men med ca. 200.000 brugere (i hvert fald ifølge en nylig undersøgelse, foretaget af overskrift.dk), hvoraf ca. halvdelen er aktive, er det stadig i Danmark et minoritetsmedie.

Nu kræves der jo ikke nogen Twitterkonto for at følge Politiets tweets – men igen: I en situation, hvor brugerne vender sig mod politiet som en troværdig informationskilde, er det ikke nok at have et ”Følg os på Twitter”-banner på forsiden. Der er simpelt hen for mange, for hvem Twitter er et fremmed medie.

Hvorfor går det galt?

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Politiet har en social mediestrategi – det har de sikkert. Men måske er problemet netop det – at Politiet har en social mediestrategi. Set udefra, ser det ud som om sociale medier opfattes som helt selvstændige søjler med egen redaktion og egen tilstedeværelse, i stedet for som integreret dele af en sammenhængede digital strategi, hvor de enkelte platforme kan styrke hinanden.

Hvad skulle politiet så gøre?

For at dette ikke skal udarte til en ”det er dårligt fordi jeg ikke har lavet det”-Kommunikationsforum-fingerpegning, vil jeg gerne give to konkrete bud på, hvordan Politiet kan tage skridtet videre i retning af en mere ambitiøs anvendelse af sociale medier og en bedre integration i den øvrige kommunikation.

Den (næsten) gratis

Det er fair nok, at man i en situation, hvor der er meget at lave, ikke bruger ressourcer på at opdatere to platforme – vi vil hellere have politiet ud for at hjælpe folk.

Derfor kan man vælge at integrere politikredsens Twitterstrøm på forsiden af politikredsens hjemmeside. Koden til det kan man hente helt gratis hos Twitter, og på et par timer, burde Politiets digitale bureau kunne integrere koden på hjemmesiden.

Herunder et bud på en integration på en akutforside, der kunne have skabt en bedre krisekommunikation.

 Alternativ forside, der kan slås til i krisesituationer. Twitterstrømmen bliver embedded og erstatter de to traditionelle nyhedsblokke på forsiden.

Den lidt dyrere

Kombiner det sociale med det mobile, så tweets kan blive geografisk beriget. Giv patruljevognene en tablet med ud og lad betjentene tweete med geotag fra stedet, hvor tingene sker – nogen politikredse gør det allerede i et vist omfang – og vis dem så på et kort. På den måde kan borgere ikke alene følge med i, hvad der sker, men præcis hvor det sker – om der f.eks. er sket noget i deres nabolag eller langs den rute, de planlægger at følge.

Det er en mere ambitiøs løsning, men på ingen måde uoverkommelig.

Lav en samlet digital strategi
Sociale medier bør ikke ses som et parallelspor, en konkurrent eller et alternativ til traditionelle digitale medier (hvis det da giver mening at betegne hjemmesiden som et traditionelt medie). Det bliver i stigende grad meningsløst at tale om en social mediestrategi løsrevet fra virksomhedens eller organisationens øvrige strategi.

Når man stadig i vidt omfang gør det, skyldes det formentlig de sociale mediers lave modenhedsgrad. De drives mange steder af pionerer og ildsjæle og ses af mange beslutningstagere stadig som et lidt eksotisk fænomen.

Lidt ligesom hjemmesiden gjorde for 15 år siden. Man vidste godt, at det var fremtiden….men man var ikke helt sikker på, hvad man skulle stille op med det.

Det er der, sociale medier står lige nu i rigtig mange virksomheder og organisationer. Og det er synd, for der er synergi i at tænke på tværs af platformene og tænke i brugere, brugsværdi og brugssituationer, hvis man dropper siloerne.