50 shades of like

I USA er 6 ansatte hos en lokal sherif blevet fyret for et Facebook-like. I forbindelse med valget af sherif, havde de liket Facebook-siden for den tabende kandidat. Vinderen af sherifvalget fyrede herefter de 6 medarbejdere for illoyalitet. Vi har mig bekendt ikke set direkte tilsvarende sager i Danmark, men der er faktisk allerede faldet dom for, at det kan være tilstrækkelig grund til fyring af en medarbejder, at vedkommende har skrevet kritisk om chefen eller virksomheden på sin Facebookprofil.

Sagen fra USA viser, at betydningen af et like langt fra er veldefineret. Jeg arbejder med kommunikation og ser det som en naturlig del af mit arbejde at følge med i, hvordan vores konkurrenter benytter Facebook til at kommunikere. Hvad sker der hos dem? Hvilket billede af deres brand tegner de på de sociale medier? Så naturligvis går jeg ind og liker deres Facebooksider. 

Det gør jeg i mit eget navn – for jeg må jo ikke have mere end én Facebookprofil. Hvis jeg ikke er meget bevidst om mine privatlivsindstillinger (og det er de færreste af os), så bekendtgør jeg nu også over for alle, der er venner med mig på Facebook, at jeg synes godt om vores konkurrent.

Hvad svarer det så til? I mine øjne svarer det til, at jeg for 5 år siden ville have tilmeldt mig deres nyhedsbrev. Men det offentliggør jeg jo ikke. Hvad jeg derimod offentliggør, er at virksomhedens konkurrenter er nogen, jeg synes godt om. 

Men hvis nu min arbejdsgiver på et tidspunkt ser sig gal på mig og vil have en undskyldning for at smide mig ud, så svarer det måske til, at jeg har skrevet et blogindlæg, hvor jeg skamroser konkurrenten, og det kan jo med lidt ond vilje udlægges som illoyalitet.

Hvor står vi her? Det afhænger – hvis det nogensinde skulle komme så vidt – af, hvor bogstaveligt domstolene (der ikke har tradition for at tilhøre den teknologiske eller kommunikative avantgarde) fortolker det at ”Synes godt om”, og om samme domstole forstår mekanismerne i sociale medier, hvor handlinger og tilkendegivelser deles og spredes uden for den enkelte deltagers fulde kontrol. Det faktum, at ingen i Danmark endnu er blevet fyret for at like en konkurrent, tyder på at vi kan tage den nogenlunde med ro.

Begrebet at ”Like” eller ”Synes godt om”, som det hedder på Facebook-dansk er så hverdagsagtigt og håndgribeligt, at man let i andre sammenhænge kommer til at tage det bogstaveligt. Men det er en abstraktion, fordi et Like kan betyde en lang række forskellige ting - herunder alt mulig andet end at vi faktisk synes om en side eller et produkt.

• Det kan være en tilkendegivelse af, at jeg faktisk synes om noget (eller synes om at nogen andre er utilfreds med noget)
• Det kan skyldes, at jeg bare vil holde mig orienteret om hvad der sker på en bestemt Facebookside
•  Det kan skyldes, at jeg bare vil bruge en virksomheds eller organisation brand i opbygningen af min personlige identitet
•  Måske har jeg ønsket at give en ven et klap på skulderen ved at like Facebooksiden for hendes pensionat for bortløbne katte
• Jeg kunne også bare være interesseret i at vinde en iPad i en eller anden virksomheds ulovlige Like-betingede konkurrence uden omtanke for, hvor meget spam af mine Facebookvenners nyhedsfeed, det medfører

Et like er indgangen til mange ting på Facebook. Det ved vi som brugere, og vi accepterer det. Og vi ved også, at der kan ligge mange motiver eller intentioner bagved, når vi ser, at vores venner pludselig har udviklet sympati for Star Tours, Superbrugsen eller Rødovre Centrum.

Vi laver opslag, vi poster links, vi tagger folk i billeder, vi fortæller om vores bopæl, vores arbejde, vores uddannelse, vores civilstatus, vi ”synes om”, vi checker ind, vi deler, vi kommenterer og vi klikker. Det er sådan i grove træk de standardhandlinger, vi har at gøre godt med på Facebook.

Ud over det, så er forskellige andre platforme flittige til at fortælle omverdenen (med eller uden vores bevidste accept) hvad vi foretager os. F.eks. sladrer Spotify i en lind strøm om alle os, der lytter til Rasmus Seebach i smug, hvis vi ikke har bedt musiktjenesten om at holde tæt med vores dårlige smag.

Forstår alle de koder? Mange gør – men ikke altid marketing- og kommunikationsfolk. Euforien i marketingverdenen for Facebooks nylige opdatering af deres søgefunktion – Graph Search – og den stort set ukritiske accept af Facebooks præmis, om vi nu kan få indsigt i, hvem der synes godt om hvad, peger på, at vi der arbejder professionelt med kommunikation nogen gange er blandt de sidste til at forstå – eller i hvert fald acceptere - forskellen på at ”Synes godt om” – og så faktisk at synes godt om.

Sociale medier betyder nye sociale koder, som kun langsomt bliver en del af vores kulturelle beredskab og vores kollektive adfærd.